Om min arbejdsproces:
Når jeg fordyber mig i en klump ler, er det med åbenhed, nysgerrighed og lyst til at udforske og være i stadig dialog med materialet og ikke ud fra en forudbestemt idé.
På den ene side er jeg optaget af det skrøbelige transparente porcelæn, dets sarthed og finhed, dets evne til at fange en næsten æterisk energi.
På den anden side arbejder jeg i det grove stentøj med "ubrugelig brugskunst" i forvredne former. Jeg forsøger at bevare lerets organiske kvalitet og er optaget af det
anderledes og særprægede, på samme måde som man kan opleve skønhed i en gammel krop eller i et træ, hvori livets tildragelser har sat sine spor.

TILBAGE